Fortællinger

Fortællingernes opblomstring

Igennem de sidste 50 år har fortællerne oplevet en opblomstring, hvor der er kommet fokus på især mundtlige fortællinger, og hvordan den kan benyttes og dens betydning i forhold til kulturelle og æstetiske udtryksformer i den pædagogiske praksis.

Hvis man fokuserer på mundtlige fortællinger som en aktivitet i pædagogisk praksis, er aktiviteten kendetegnet ved, at der skabes et fællesskab omkring mundtlighed, sprog og forskellige former for fortællinger. Mundtlige fortællinger er et stærkt interaktivt medie, der giver deltagerne en særlig oplevelse af nærvær. Vi ser i dag flere og flere pædagoger, der arbejder aktivt med fortællinger – ”den fortællende pædagog”, de anvender fortællingerne på en ny måde i samværet med forskellige grupper af børn, unge og voksne, hvor de i fællesskab opløfter og perspektiver over livet små og store ting.

Den fortællende pædagog har rig mulighed for at styrke både voksnes og børns indbyrdes relationer og dertil skabe tillid og tryghed og en god lyttekultur, hvor alle har en plads og har mulighed for at fortælle om deres interesserer i det fælles fortællerrum.

Derudover kan den fortællende pædagog karakteriseres ved:

• ·         Fremstår mere som menneske end som ”bare en” pædagog
• ·         Fremstår også som en mere betydningsfuld voksen, fordi man skaber samvær omkring fortællingerne
• ·         Forholder sig empatisk til lytterne og er derved en bedre lytter
• ·         En sund autoritet
• ·         Fremstår som et sprogligt fortællende forbillede

For at pædagogen skal skabe et godt og stabilt fortællerrum, skal pædagogen være opmærksom på tre forskellige aspekter: rum, relationer og fortællinger.

Rum:
Rummet er både det fysiske konkrete fortællerrum, som kan være et lokale i institutionen og mentale fortællerrum, hvor der er plads til fordybelse og ro.

Relationer:
Fra den pædagogiske praksis ved vi, hvor vigtigt det er opbygge betydningsfulde relationer, og det at man indgår i et fællesskab – altså hvor stor en betydning det har for den almindelige trivsel, for lysten til at være sammen med andre, og at udvikle sig og lære.

Som pædagog er det også vigtigt at være opmærksom på ens egen person i samværet med børn, unge og voksne. Man skal som pædagog kunne reflektere over, hvordan man selv er med til at præge de mennesker man omgås, og hvordan man ens egne følelser og handlinger påvirker andre.

Fortællinger:
Når fortællende pædagoger ønsker at arbejde målrettet med mundtlig fortælling, er der tre fortællingsgenrer, som man med fordel kan benytte sig af:

• -          Folkeeventyr og andre symbolske fortællinger.
• -          Fantasifortællinger
• -          Fortællinger fra livet.

De tre genrer kan være med til at bringe forskellige samtaleemner frem og kan være med til bearbejder forskellige emner hos de tilstedeværende.

Fortællinger fra livet kan generelt have en positiv indvirkning, idet man skal anerkende hver enkel person om unik og med sin egen individuelle livhistorie. For at forstå et menneske er ikke nok kun at kende til dets nuværende historie, man må også kende til personens bagvedliggende historie. Dette glæder også for ens egen historie, derfor kan det være meget nyttigt foreksempel hos unge eller voksne med en meget kaotisk barndom, at få lidt ”styr” på historien, dette kan give ro og ____ hos den unge eller voksne.

 Den mundtlige fortællings magi 

Mundtlige fortællere taler ofte om fortællingens ”magi” og henviser til, at der sker noget helt magisk i den fælles fortællerstunden, som der hæver sig over den almindelige dagligdags kommunikation og samvær. Oplevelsen karakterers ved fx:

• ·         Velvære
• ·         Nærvær
• ·         Involvering af krop, sanser og følelser
• ·         Glæde og opløftelse

Mere beskrivende kan man sige, at fortællerrumnets magi opstår, fordi der skabes:

• ·         Fællesskab – alle har en plads
• ·         Mening og betydning
• ·         Fordybelse og refleksion
• ·         Et sprogligt fællesskab, hvor det talte ord og identiteten er i centrum

Derfor vil det være ideelt, at stræbe efter at være den fortællende pædagog.

3 dages feltstudie i Myretuen

3 dages feltstudie 

Så kom tiden hvor vi endelig skulle ud at prøve kræfter med ALT det vi har lært for modul 2. ICDP, sprogtilegenelse, observationer osv. Vores grupper blev delt ud på to forskellige steder. Sidse og Lotte på Thorsens Alles Børnehave, Frederikke og Tina skulle i Myretuen, Klostermarkens SFO.

Klostemarken Skoles SFO, Myretuen, er en et sted for 0,1,2 og 3 klasse. Børnene kommer over når de har fri. Når de møder ind skal de sætte en rød klods på tavlen ud fra deres billede, så kan pædagogerne holde øje med om de alle sammen er her eller evt. holder fri. Myretuen har åben fra kl 12 - 16.30, i den tid kan børnene også gå til fx drama, guitar og blokfløjte mm. over i skole, her har pædagogerne også styr på hvornår de skal afsted. Her har de en anden farve klodse som de sætte på, så der igen er overblik over hvor de er. Hver pædagog får en tjans ved 11.45 mødet, fx at være i værksted, lektiecafeen, pulten eller hjælpelærer i skolen.  De er ca. 2 voksne hver sted. Klokken 14 er der frugt, her er der frugt, toast eller lign. til børnene.

Myretuen er en privat SFO'en, det kunne vi mærke ved at de var bedre nomineret end vi har oplevet i de offentlige SFO'er som vi har besøgt.

Vi havde aftalt med lederen at vi kom om mandagen for at få os et indtryk af SFO før vi startede.

Indtryk og struktur

Vi blevet taget super godt i mod og fik os et godt indtryk af SFO'en, en struktureret SFO, hvor børnene har et hav af muligheder for at være aktiveret i løbet af dagen. En SFO som har styr over hvor børnene er og hvad de laver. Et eksempel; Pulten - dette er et sted i SFO'en hvor børnene kommer for at skrive sig på hvilket rum de gerne vil låne, så har pædagogerne styr på hvem der er ansvarlig for at rydde op. Pulten bliver også brugt til at ringe fra, hvis børnene gerne vil lave en legeaftale. Så må børnene låne en telefonen også ringe til forældrene.

Under vores lille opholde i SFO'en skulle vi observeres og iagttage hinanden, vores samspil med børnene(ICDP) og hvad børnene interessere sig for.

Dagene gik med at være kreative med børnene, perler og tegninger.  Her følte vi selv at vi ville få den bedste kommunikation da vi sad ved små borde og her kunne vi observere hinanden, men ikke mindste have et godt samspil.

I bygningen hvor SFO'en ligger bliver også brugt til klasselokaler, det vil sige at 0,1 og 2 klasses lokaler, bliver brugt af SFO'en når skolen, ligesom er slut. Her udnytter de pladsen til at børnene har flere rum at være i og at der kan være mere plads til leg.

Hvad har vi lavet?

Vi har tegnet og lavet perler. Vi valgt den første dag at sætter os ned i deres kreative værksted, her fat vi hurtig ud af at vi kunne komme til at kommunikere med børnene samtidig med at der ville være et godt sammenspil med både pædagog og børn, så vi kunne observere ICDP(se evt. vores blogindlæg om ICDP). Den første dag lave vi perleplader og vintertegninger. Anden dagen tog vi initiativ til at sy med perler, de fleste af pigerne havde prøvet det før, men kun til armbånd. Vi fandt på den ide at lave mobiltaske, det krævede mere koncentration og tålmodighed fra pigerne, da det tog længere tid end armbåndene. Det ende med at det blev en lille dille hos 3. klasse pigerne. Vi nåde desværre ikke at blive færdig, men pædagogerne ville tage ideen videre. Vi har fået utrolig meget ud af at være i værkstedet både af børnene, men ikke mindst også af pædagogerne der har været der de dage. Der har været muligheder i SFO'en og vi kunne selv vælge hvor vi havde lyst til at lave.

Hvad interesserer børnene sig for?

X - factor, Frost, MindCraft, perler og MMGP.

X-Factor - Det hotte lige nu er X-factor, den første dag havde børnene fået lov til at afholde x-factor i en af rummene, hvor børnene havde pyntet op, fundet deltager og dommerne. Her er det meget 2. klasse der har den interesse.

Frost - Frost er en ny Disney film. Børnene er meget fascineret af de figur der er i filmen. Nogen af dem havde samlekort med af disse figurer.

MindCraft - Det er ikke kun MindCraft de går op i, men også IPads. Torsdag eftermiddag afholde Myretuen turnering i MindCraft, hvor børnene kunne melde sig til.

Perler - Alle er vilde med perler, selv drengene kan li at lave perler. Imens vi var der var det et hit at lave smiley, hjerter og sy med perler som skulle ende med at være mobiltasker.

MMGP - På en skærm ved garderoben kørte sidste års MMGP, Myreturens Melodi Grand Prix. Her er det alle 3 klasserne der får lov til at afholde dette. Alle skal deltage, men hvis de ikke har lyst til at optræde skal de hjælpe backstage eller lign. Det hele ender i en stor fest, hvor deres forældre kommer og ser deres show, her bliver også kåret en vinder.

Skrevet af Frederikke og Tina

3 dage i Børnehaven Thorsens Allé

Fra tirsdag den 6.januar til og med torsdag den 8. januar var Lotte og Sidse på feltstudie i børnehaven Thorsens Allé

Børnehaven Thorsens Allé er en børnehave, som er beliggende i Hasseris i Aalborg. Institutionen er normeret til at have 21 børn i alderen 3-5 år, men i øjeblikket har de 22 børn – 12 piger og 10 drenge. Til børnehaven er der tilknyttet 3 pædagoger og en pædagogmedhjælper, hvor den ene af pædagogerne også fungerer som leder af børnehaven. Derudover har de også en fast tilkaldevikar, som er pædagogmedhjælper. 

Børnehaven er et gammelt parcelhus, hvilket også forklarer indretningen med de mange små rum. Institutionen er indrettet med en stue, et puderum, et danserum, et værksted/kreativt rum og et rødt rum. Derudover er der også et udendørs areal rundt om huset, hvor der er 2 legehuse, sandkasser, klatrestativ med rutchebane, asfalterede stier til cykler og mooncars og plads til fri leg.

Hver tirsdag deles børnene op i tre grupper. På nuværende tidspunkt er de opdelt efter alder. Under vores feltbesøg var der en gruppe inde på stuen, som skulle klippe årstidens blomster og derved dekorere vinduerne. En anden gruppe var på tur i skoven, og den tredje gruppe, som bestod af de 3 årige, var ude på legepladsen.

I institutionen Thorsens Alle er kutymen, at børnene skal ud og lege mindst én gang om dagen. 

Grundet pladsmangel har pædagogerne i denne institution valgt, at spisningen foregår i køkkenet med et mindre antal børn ad gangen. Dog var de opmærksomme på, at denne løsning er ressourcekrævende, men de finder udbyttet af den langt større. Pædagogerne har mere tid til hvert enkelt barn, der er mere ro og koncentration omkring spisningen, og ved at det kun er få børn, som skal rotere, så er de fri for det kaos, som der ofte opstår ved spisning i andre institutioner.

Under vores feltbesøg skulle vi observere/iagttage børnene, og vores opgave var, at vi skulle finde ud af, hvad børnene var optaget af i denne tid. I denne institution var ønsket at vi skulle ”fylde” mindst muligt – vi skulle altså blot indgå i deres daglige rutiner.

Vores måde, at komme i snak med børnene på, var ved at deltage i deres aktiviteter. Vi lavede blandt andet nogle af vores interaktionsbeskrivelser ud fra nogle episoder, hvor vi byggede med klodser sammen med børnene. Imens den ene af os byggede sammen med børnene, iagttog den anden børnenes kropssprog og nedskrev disse. Derudover havde vi en mobil til at optage lyden af samtalen. En anden måde vi fik lavet vores interaktionsbeskrivelse på var under et spil sammen med børnene, hvor vi igen observerede hinanden og fik optaget lyden. Ydermere brugte vi tiden i feltstudiet sammen med børnene på at læse bøger, tegne, spille spil, lave perleplader og lege på legepladsen.

Hvad var børnene optaget af?

Børnene i vores børnehave var meget optaget af dyr der lever under vand. Det være sig krabber, fisk, krokodiller og særligt hajer. Denne interesse var fælles for både drengene og pigerne, og på tværs af aldersgrupper. Inde på stuen hang der papmachefisk -og hajer ned fra loftet i forskellige farver som børnene selv havde lavet. De gange vi satte os for at tegne med børnene blev der tegnet mange forskellige ting, men dyr der lever i havet var en fællesnævner for mange af børnene. Oftest var motivet på deres tegninger store og skarpe tænder, på en ellers meget lille fisk. Derudover havde børnehaven en bog om hajer, som var meget populær i børnegruppen. I bogen var store billeder, og meget lidt tekst som kort beskrev, hvor stor hajen var og kategoriserede hvor farlig de forskellige hajarter var for os mennesker. Når denne bog blev taget frem samlede 6-10 børn sig om den voksne som læste. De største børn kunne kende hajerne i bogen udfra billederne og selv lave en fortælling sammen med pædagogen.

Når man spurgte børnene hvorfor hajer var så populære, så svarede de at hajen var et sejt dyr, som kunne spise mennesker og andre fisk, og at den havde mange skarpe tænder, som kunne bide en hånd af. Vi antog altså at det var hajens størrelse og styrke som fascinerede børnegruppen. Denne begejstringen ”smittede” børnene hinanden med, således at interessen ”nedarves” igennem aldersgrupperne.

Dernæst oplevede vi, at der var en stærk kultur for at værne om de mindste børn, og der blev taget hensyn til disse af de ældre børn. Ud af de 21 børn var 3-4 stykker under 4 år, og det var tydeligt at de ældre børn passede godt på dem, og forstod at de skulle omgås med hensyn og omsorg. De ældre børn krammede og nussede de yngre børn, og når de legede eller spillede så ventede de tålmodigt på de yngste. Denne adfærd afspejlede tydeligt at pædagogerne i den pågældende børnehave, havde lykkedes med at skabe en kultur i børnegruppen, hvor de yngste børn var værnet om. Formentlig ved at vise og italesætte at yngre børn både er psykisk og fysisk mere sårbare.

Kan sniksnak være positivt?

Sprogtilegnelse er ikke sprogudvikling:

Sproget udvikles ikke ligesom organer og fødder. Det tilegnes i et miljø, der opfordrer barnet til lære sprog og bruge sprog. Når det er sagt, så har et barn, som endnu ikke har udviklet et verbalt sprog, stadig kommunikative evner. Disse dækker over: mimik, gestik, kropssprog og lyde. Samtidig kommunikerer mennesket hele tiden – det ikke at kommunikere er også at kommunikere noget! Det ”Hej” man ikke siger, er også en hilsen. Det blik man nægter at møde, er også en afvisning.

Som pædagoger er det vores opgave støtte barnet i at tilegne sig og bruge sprog. Vi har til hensigt i vores arbejde med sprog at fokusere på indhold/betydningsindhold og brug/samspil frem for form/grammatik. Vi mener, at det er mere vigtigt, at barnet kan og tør bruge sit sprog, samt at det taler om noget, som er relevant for barnet selv, end at det taler korrekt. Dette mener vi, fordi vi antager, at det kan virke demotiverende for et barn i en udviklingsproces konstant at blive korrigeret

Selve sprogtilegnelsesprocessen er ens hos alle børn, fordi den foregår i samme rækkefølge for alle. Nogle børn er dog langsommere til at bruge sproget, oftest fordi de er meget observerende (opbygger en sprogbank), og derfor taler barnet først, når motivationen til at bruge sproget opstår. I dag skematiseres barnets udvikling ikke på samme måde som tidligere. Dette skyldes erkendelsen af, at sprogtilegnelsen er helt individuel, og at barnet har mange forskellige kompetencer, og de fleste børn har tilegnet sig de forskellige nødvendige kompetencer, før de når den skoledygtige alder.

Vores erfaringer siger os at den optimale måde at tilegne sig sprog på er at kombinere leg og bevægelse med læring. Hvis man har lyst til at læse mere om dette kan man finde god inspiration i Lotte Sallings "leg sporget frem"

Find den på www.lottesalling.dk/download/index.html - klik på pjecen LEG SPROGET FREM