Fortællinger

Fortællingernes opblomstring

Igennem de sidste 50 år har fortællerne oplevet en opblomstring, hvor der er kommet fokus på især mundtlige fortællinger, og hvordan den kan benyttes og dens betydning i forhold til kulturelle og æstetiske udtryksformer i den pædagogiske praksis.

Hvis man fokuserer på mundtlige fortællinger som en aktivitet i pædagogisk praksis, er aktiviteten kendetegnet ved, at der skabes et fællesskab omkring mundtlighed, sprog og forskellige former for fortællinger. Mundtlige fortællinger er et stærkt interaktivt medie, der giver deltagerne en særlig oplevelse af nærvær. Vi ser i dag flere og flere pædagoger, der arbejder aktivt med fortællinger – ”den fortællende pædagog”, de anvender fortællingerne på en ny måde i samværet med forskellige grupper af børn, unge og voksne, hvor de i fællesskab opløfter og perspektiver over livet små og store ting.

Den fortællende pædagog har rig mulighed for at styrke både voksnes og børns indbyrdes relationer og dertil skabe tillid og tryghed og en god lyttekultur, hvor alle har en plads og har mulighed for at fortælle om deres interesserer i det fælles fortællerrum.

Derudover kan den fortællende pædagog karakteriseres ved:

• ·         Fremstår mere som menneske end som ”bare en” pædagog
• ·         Fremstår også som en mere betydningsfuld voksen, fordi man skaber samvær omkring fortællingerne
• ·         Forholder sig empatisk til lytterne og er derved en bedre lytter
• ·         En sund autoritet
• ·         Fremstår som et sprogligt fortællende forbillede

For at pædagogen skal skabe et godt og stabilt fortællerrum, skal pædagogen være opmærksom på tre forskellige aspekter: rum, relationer og fortællinger.

Rum:
Rummet er både det fysiske konkrete fortællerrum, som kan være et lokale i institutionen og mentale fortællerrum, hvor der er plads til fordybelse og ro.

Relationer:
Fra den pædagogiske praksis ved vi, hvor vigtigt det er opbygge betydningsfulde relationer, og det at man indgår i et fællesskab – altså hvor stor en betydning det har for den almindelige trivsel, for lysten til at være sammen med andre, og at udvikle sig og lære.

Som pædagog er det også vigtigt at være opmærksom på ens egen person i samværet med børn, unge og voksne. Man skal som pædagog kunne reflektere over, hvordan man selv er med til at præge de mennesker man omgås, og hvordan man ens egne følelser og handlinger påvirker andre.

Fortællinger:
Når fortællende pædagoger ønsker at arbejde målrettet med mundtlig fortælling, er der tre fortællingsgenrer, som man med fordel kan benytte sig af:

• -          Folkeeventyr og andre symbolske fortællinger.
• -          Fantasifortællinger
• -          Fortællinger fra livet.

De tre genrer kan være med til at bringe forskellige samtaleemner frem og kan være med til bearbejder forskellige emner hos de tilstedeværende.

Fortællinger fra livet kan generelt have en positiv indvirkning, idet man skal anerkende hver enkel person om unik og med sin egen individuelle livhistorie. For at forstå et menneske er ikke nok kun at kende til dets nuværende historie, man må også kende til personens bagvedliggende historie. Dette glæder også for ens egen historie, derfor kan det være meget nyttigt foreksempel hos unge eller voksne med en meget kaotisk barndom, at få lidt ”styr” på historien, dette kan give ro og ____ hos den unge eller voksne.

 Den mundtlige fortællings magi 

Mundtlige fortællere taler ofte om fortællingens ”magi” og henviser til, at der sker noget helt magisk i den fælles fortællerstunden, som der hæver sig over den almindelige dagligdags kommunikation og samvær. Oplevelsen karakterers ved fx:

• ·         Velvære
• ·         Nærvær
• ·         Involvering af krop, sanser og følelser
• ·         Glæde og opløftelse

Mere beskrivende kan man sige, at fortællerrumnets magi opstår, fordi der skabes:

• ·         Fællesskab – alle har en plads
• ·         Mening og betydning
• ·         Fordybelse og refleksion
• ·         Et sprogligt fællesskab, hvor det talte ord og identiteten er i centrum

Derfor vil det være ideelt, at stræbe efter at være den fortællende pædagog.