3 dage i Børnehaven Thorsens Allé

Fra tirsdag den 6.januar til og med torsdag den 8. januar var Lotte og Sidse på feltstudie i børnehaven Thorsens Allé

Børnehaven Thorsens Allé er en børnehave, som er beliggende i Hasseris i Aalborg. Institutionen er normeret til at have 21 børn i alderen 3-5 år, men i øjeblikket har de 22 børn – 12 piger og 10 drenge. Til børnehaven er der tilknyttet 3 pædagoger og en pædagogmedhjælper, hvor den ene af pædagogerne også fungerer som leder af børnehaven. Derudover har de også en fast tilkaldevikar, som er pædagogmedhjælper. 

Børnehaven er et gammelt parcelhus, hvilket også forklarer indretningen med de mange små rum. Institutionen er indrettet med en stue, et puderum, et danserum, et værksted/kreativt rum og et rødt rum. Derudover er der også et udendørs areal rundt om huset, hvor der er 2 legehuse, sandkasser, klatrestativ med rutchebane, asfalterede stier til cykler og mooncars og plads til fri leg.

Hver tirsdag deles børnene op i tre grupper. På nuværende tidspunkt er de opdelt efter alder. Under vores feltbesøg var der en gruppe inde på stuen, som skulle klippe årstidens blomster og derved dekorere vinduerne. En anden gruppe var på tur i skoven, og den tredje gruppe, som bestod af de 3 årige, var ude på legepladsen.

I institutionen Thorsens Alle er kutymen, at børnene skal ud og lege mindst én gang om dagen. 

Grundet pladsmangel har pædagogerne i denne institution valgt, at spisningen foregår i køkkenet med et mindre antal børn ad gangen. Dog var de opmærksomme på, at denne løsning er ressourcekrævende, men de finder udbyttet af den langt større. Pædagogerne har mere tid til hvert enkelt barn, der er mere ro og koncentration omkring spisningen, og ved at det kun er få børn, som skal rotere, så er de fri for det kaos, som der ofte opstår ved spisning i andre institutioner.

Under vores feltbesøg skulle vi observere/iagttage børnene, og vores opgave var, at vi skulle finde ud af, hvad børnene var optaget af i denne tid. I denne institution var ønsket at vi skulle ”fylde” mindst muligt – vi skulle altså blot indgå i deres daglige rutiner.

Vores måde, at komme i snak med børnene på, var ved at deltage i deres aktiviteter. Vi lavede blandt andet nogle af vores interaktionsbeskrivelser ud fra nogle episoder, hvor vi byggede med klodser sammen med børnene. Imens den ene af os byggede sammen med børnene, iagttog den anden børnenes kropssprog og nedskrev disse. Derudover havde vi en mobil til at optage lyden af samtalen. En anden måde vi fik lavet vores interaktionsbeskrivelse på var under et spil sammen med børnene, hvor vi igen observerede hinanden og fik optaget lyden. Ydermere brugte vi tiden i feltstudiet sammen med børnene på at læse bøger, tegne, spille spil, lave perleplader og lege på legepladsen.

Hvad var børnene optaget af?

Børnene i vores børnehave var meget optaget af dyr der lever under vand. Det være sig krabber, fisk, krokodiller og særligt hajer. Denne interesse var fælles for både drengene og pigerne, og på tværs af aldersgrupper. Inde på stuen hang der papmachefisk -og hajer ned fra loftet i forskellige farver som børnene selv havde lavet. De gange vi satte os for at tegne med børnene blev der tegnet mange forskellige ting, men dyr der lever i havet var en fællesnævner for mange af børnene. Oftest var motivet på deres tegninger store og skarpe tænder, på en ellers meget lille fisk. Derudover havde børnehaven en bog om hajer, som var meget populær i børnegruppen. I bogen var store billeder, og meget lidt tekst som kort beskrev, hvor stor hajen var og kategoriserede hvor farlig de forskellige hajarter var for os mennesker. Når denne bog blev taget frem samlede 6-10 børn sig om den voksne som læste. De største børn kunne kende hajerne i bogen udfra billederne og selv lave en fortælling sammen med pædagogen.

Når man spurgte børnene hvorfor hajer var så populære, så svarede de at hajen var et sejt dyr, som kunne spise mennesker og andre fisk, og at den havde mange skarpe tænder, som kunne bide en hånd af. Vi antog altså at det var hajens størrelse og styrke som fascinerede børnegruppen. Denne begejstringen ”smittede” børnene hinanden med, således at interessen ”nedarves” igennem aldersgrupperne.

Dernæst oplevede vi, at der var en stærk kultur for at værne om de mindste børn, og der blev taget hensyn til disse af de ældre børn. Ud af de 21 børn var 3-4 stykker under 4 år, og det var tydeligt at de ældre børn passede godt på dem, og forstod at de skulle omgås med hensyn og omsorg. De ældre børn krammede og nussede de yngre børn, og når de legede eller spillede så ventede de tålmodigt på de yngste. Denne adfærd afspejlede tydeligt at pædagogerne i den pågældende børnehave, havde lykkedes med at skabe en kultur i børnegruppen, hvor de yngste børn var værnet om. Formentlig ved at vise og italesætte at yngre børn både er psykisk og fysisk mere sårbare.